<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: Ren Idyl?

onsdag den 22. august 2012

Ren Idyl?

#1: Friske vejsideblomster i smukke farver - plukket på vej hjem
#2: Nybagte boller med hjemmeslynget Rømø honning og iskold vandmelon
#3: Uldent babystrik på tykke pinde
#4: Morgen-smoothie med friske jordbær, øko spelt, kokosolie og jerseymælk

Lyder det ikke bare som opskriften på en perfekt morgen??
- Og så lige med et klassisk instagram filter over?

Ren Idyl, ikke!

NARJ - her kommer den knap så polerede sandhed:)

#1: Vejsideblomster plukket i hjælpeløst forsøg på at retfærdiggøre klapvognsturen til dagpleje i øsende regnvejr, når man ikke længere kan passe en jakke, og lillebror i øvrigt har valgt at ligge vandret her til formiddag.

#2: Nybagte boller i en desperat handling for at holde mig vågen efter 2,5 timers samlet søvn over natten, en mand, som tager tidligt afsted, og et barn som gerne ville op 5.20.
(Og så havde vi iøvrigt ikke en krumme i huset)

#3: Babystrik på tykke pinde, fordi jeg ikke længere kan holde på noget under 6 mm, og det helst bare skal gå hurtigt og helt af sig selv.
(Lækkert bliver det dog)

#4: Smoothie fordi det giver energi, så jeg kan holde mig vågen til klokken 09,
hvor jeg kan aflyse mig lægetid, så jeg i stedet kan smække benene op og lave ganske ingenting hele dagen.

Jeg brokker mig ikke, slet ikke...
For en 'lovlig' dag på sofaen med serier og måske en tøsefilm,
er mere end velkommen med 3,5 uger til termin.

- Og så kan jeg jo altid slette den sidste del af indlægget,
hvis jeg får lyst til at polere lidt på virkeligheden, ikke:)

Rigtig dejlig dag til dig
- poleret eller ej!

7 kommentarer:

Klokken 22. august 2012 kl. 09.37 , Blogger Jeanette / Lutter Idyl sagde ...

Ha ha...fedt indlæg, jeg polerer også på livet løs ;)

 
Klokken 22. august 2012 kl. 09.49 , Blogger Maiken sagde ...

Haha, sådan kan idylen snyde. :D

Det kender jeg alt for godt... :)

 
Klokken 22. august 2012 kl. 10.21 , Blogger Emilie Fauerskov sagde ...

Ha ha ... Og hurra for instagramfilter!! Især i fin harmoni m den Skinbarlige sandhed! Befriende at læse ...

 
Klokken 22. august 2012 kl. 11.15 , Blogger Julia Hausfrau sagde ...

Du er sjov! Nyd din dag med benene oppe. Jeg misunder dig den :)

 
Klokken 22. august 2012 kl. 11.32 , Blogger LeizyB sagde ...

Ha ha godt indlæg - kender det godt, hvad der kan fremstå som overskud kan i virkeligheden være ren overlevelse :o)

 
Klokken 22. august 2012 kl. 14.48 , Blogger PUK sagde ...

Blogs er virkelig stedet, hvor man kan se en idyllisk verden - men som oftest er der da helt almindelige og sommetider pressede mennesker bag idyllen - tak fordi du tør være ærlig:) Og hav en dejlig dag!
Kh Puk

 
Klokken 22. august 2012 kl. 17.00 , Blogger Moster Pips sagde ...

Sandheden kan siges på mange måder;))
Og jeg tror da at vi alle godt ved at blogland's rosenrøde skær ikke altid er så rødt, men dejligt befriende når nogle gør det.
Nyd de sidste 3,5 uger og op med de der ben, når de lyster.

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start