<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: oktober 2012

torsdag den 25. oktober 2012

Har du vundet???

 
Jeg har trukket en vinder af Therasa Maria Jessings nye bog

Livet på Kastaniegården

... og den heldige blev:
Ulla Sørensen
(Ullamks@gmail.com)
med lod nummer 223

Send mig en mail med din adresse:)

Stort tillykke til Ulla, som har vundet dette signerede eksemplar:



********

Snart skyder jeg endnu en give away i gang.
Denne gang bogen "Kreativ Mamma", som lander i postkassen her en af dagene!

Mange tak for den store deltagelse!

søndag den 21. oktober 2012

Weekend i billeder... og ord!

... Man glemmer, hvor hurtigt tiden flyver med et spædbarn i huset...
Jeg synes lige, at det har været weekend, og pludselig er det weekend igen.
Det er der sikkert en helt naturlig forklaring på, for hverdagen er stykket sammen som et puslespil, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så det er i weekenden, vi når at opleve, være sammen og nyde familielivet.

Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at blogge, men hver gang jeg får sat mig ved computeren, er der et barn, som kalder. Jeg husker da idet mindste at tage billeder undervejs, så i dag bliver en lille billedserie;

*******

#1: Meget tiltrængt mor+datter tid. Virgil har været i bedring her i weekenden, så der har været plads til masser af propballade. Hun er vokset enormt den sidste uge, både fysisk og sprogligt, så nu skal vi både have ny garderobe og nye ører;)

#2: Det smukke smukke efterår på vores gåture. Hvor har vi været heldige med alt det lune vejr og knap så meget regn!

#3: Lørdagshygge vafler og søndagsmorgenmad. Vafler med kærnemælk og havregryn. Opskriften er fundet HER og halvdelen af melet er erstattet med havregryn - mums!

#4: Perleplade rammer med inspiration fra Camilla (Hunch). I rammen skal monteres gratis kunst - mere om det senere.

#5: Kastanjer samlet i dagplejen. Vi skulle have lavet kastanjedyr, men de nåede at tørre for meget.
Næste år... 

#6: Alma har lært at lave grimasser. Ikke kun række tunge, men også klemme ansigtet sammen i en "min-mor-og-far-siger-jeg-er-for-tyk-til-at-smile" agtig facon. Det er vanvittig morsomt!

#7: Ny sybog, til når tiden engang bliver til det. Fine enkle modeller og gode forklaringer. Jeg glæder mig til at shoppe lækkert stof og sy alle modellerne.
"Sy til piger 2-6 år" af Carole Favero - Klematis

#8: Mara sjal - nu med den store beslutning, om den næste farve skal være lys koral eller neongul - og om den efterfølgende skal være lakrids eller blomme... Jeg hælder mest til koral og lakrids!

#9: Søskendekærlighed ❤ Alma vil gerne sidder med Gil hele tiden. I morges stjal hun ammepuden og satte sig klar i sofaen.. "Almas tur med Gil"... Suk, lige som man troede, at man ikke kunne elske dem højere:)

*******

Ja, det var så vores weekend i billeder (og ord).
Nu vil jeg nyde, at begge unger rent faktisk sover samtidig, og manden er taget ud og løbe..

Har du nydt din weekend?

fredag den 19. oktober 2012

Udsigten herfra

Det her er min udsigt i dag!

Virgil kæmper på 7. døgn med mavepine, så det eneste sted, der er rigtig ro, er lige midt på mor.
Stakkels, stakkels lille mand!
Godt stablet op med puder, kan man heldigvis godt snuppe et par retpinde,
mens project runway underholder fra computeren...

Rigtig god weekend!

onsdag den 17. oktober 2012

Nye links

Det har været længe undervejs, efter Google lavede om i deres fildeling,
men nu er jeg nået et stykke.

Jeg har lagt mine opskrifter hos Dropbox,
og for at komme til dem, skal du klikke på linkene i sidebaren.

Jeg har fået mange mails med ønsker om opskrifter,
og jeg skal nok nå igennem dem - snart!
Det lover jeg:)

mandag den 15. oktober 2012

Så starter hverdagen...

Idag er min barsel startet - altså sådan rigtigt!
Mand og ældstebarn er afsted til deres hverdag,
og jeg.. Ja, jeg befinder mig midt i min.

Det er ikke fordi, der sker det helt store.
Dagen går med nus, put, mad og hygge,
og lillemanden har det altså bedst lige midt på mor.
Det er nu også ret hyggeligt,
og kan man egentlig forvente mere,
når man bare er 17 dage gammel?

Det sker, at han falder i dyb søvn,
så jeg kan nå ud og tisse, smøre mig en mad, rede mit hår,
og snuppe et par pinde på mit Mara sjal,
som jeg startede op lige før fødslen.

(ja ja, sutten er lidt tøset!)

Jeg bryder også mit hovede for at hitte rundt i den ringslynge,
som jeg købte i starten af graviditeten...

Det går desværre ikke så godt med det,
men jeg vil bare have den til at fungere!!

Er der nogen, som har erfaring med Babymoov slyngen??
Den står faretruende tæt på at ende i skralderen lige nu!

fredag den 12. oktober 2012

En følelsesberetning

Lille Virgil er nu 14 dage gammel,
og vi er lige så stille ved at lande i vores roller...

Eller... Det skal vi...

For om små 3 dage starter den rigtige hverdag!

GYS!

Tænk, for bare 14 dage siden, var jeg ved at dø af skræk over,
hvordan det hele mon skulle gå...
Det føles som uger og måneder siden,
tænk, som sindet tilpasser sig.

Vi havde en helt fantastisk dag, den fredag,
og trods alle tankerne op til,
er det en dag, som jeg vil huske altid.

Vi mødte på Hillerød om formiddagen, hvor jeg fik en pille til at sætte det hele i gang.
Jordmødrene var simpelthen så søde, og selvom de havde lynende travlt, og faktisk havde måtte sende nogen hjem, som også skulle have været sat i gang, tog de sig god tid til at sikre,
at vi havde det godt, og var med på, hvad der skulle ske.

Der var tale om at tage vandet, for at sætte skub i det hele, men der var ikke plads på fødeafdelingen,
så den beslutning måtte vente til senere.
Efter en time blev vi sendt af sted igen med besked på at komme igen ud på eftermiddagen.

Det var en underlig følelse at tage derfra... Jeg kunne slet ikke forholde mig til at tage hjem og vente, så i stedet to vi hånd i hånd ud i verden,
klarede det sidste babyshopping, spiste frokost og nød hinandens selskab.

Skal jeg være ærlig, så troede jeg simpelthen ikke på,
at der ville ske noget fredag,
og faktisk glædede jeg mig lidt til at hente prop,
og slappe af min Vild med dans...
Ja, sådan bruger vi vores fredag aften herhjemme:)

16.30 var vi tilbage... 
Der blev kørt en ve-strimmel, og der var ikke meget action på den front.
- men i stedet for endnu en pille,
blev der givet tilladelse til at tage vandet lidt senere på aftenen.
Pludselig var der lagt en plan, og nu var det sikkert,
at vi ville stå med en baby i armene inden længe.

Veerne startede af sig selv henad 19 tiden og kl. 20 tog de vandet.
Herfra gik det rigtig stærkt, veerne lå på toppen af hinanden,
og 22.29 blev vi forældre igen. 

Det var en voldsom oplevelse at føde på så få timer,
ikke god, ikke dårlig,
bare overvældende!
Jeg nåede slet ikke at være med rent mentalt,
men så er det jo godt,
at kroppen kan tage over og styre slaget.

Når jeg nu tænker tilbage,
så var det jo rart at få det overstået i en fart:)

Vi er som skrevet ved at lande i vores roller.
Det er fantastisk at se, hvordan et bånd mellem søster og bror udvikler sig.

Virgil har selvfølgelig ikke så meget at byde ind med endnu,
men vi kan se kærligheden vokse hos prop hver dag.

Hun blev så hurtigt stor, synes jeg,
og hun har taget det hele så fint.
Det er nok mest mig, som synes det er svært,
at jeg pludselig må ofre så meget af 'vores' tid.
Selvfølgelig har det ikke været uden kompromis fra os begge,
og jeg savner hende forfærdeligt meget,
når amning og babynusning fylder det meste,
men jeg ved jo,
at vores tid kommer igen.

Hun har selv opfundet udtrykket
"Almas tur hos mor" 

Åh, det skar i hjertet først...

Min lille pige med så stor forståelse!
- men det er jo bare så rigtigt...
Mor går jo på tur,
og Virgil ryger over til far, så snart han kan,
så det kan blive Alma tid...
Almas tur hos mor.

Det er vist en proces for både prop og jeg, det her!
- er det ikke meget normalt?

Mon de kommer til at ligne hinanden, de to?
På billederne her er der ihvertfald ingen tvivl om,
at det er søster og bror.

(Virgil til venstre, prop til højre)

******

Nu glæder jeg mig til snart at vise lidt krea frem igen.
Tiden har ikke været til meget,
men jeg kan mærke, at det sitrer i fingrene for at komme i gang igen.

Tak fordi du følger med
heart
heart