<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: En følelsesberetning

fredag den 12. oktober 2012

En følelsesberetning

Lille Virgil er nu 14 dage gammel,
og vi er lige så stille ved at lande i vores roller...

Eller... Det skal vi...

For om små 3 dage starter den rigtige hverdag!

GYS!

Tænk, for bare 14 dage siden, var jeg ved at dø af skræk over,
hvordan det hele mon skulle gå...
Det føles som uger og måneder siden,
tænk, som sindet tilpasser sig.

Vi havde en helt fantastisk dag, den fredag,
og trods alle tankerne op til,
er det en dag, som jeg vil huske altid.

Vi mødte på Hillerød om formiddagen, hvor jeg fik en pille til at sætte det hele i gang.
Jordmødrene var simpelthen så søde, og selvom de havde lynende travlt, og faktisk havde måtte sende nogen hjem, som også skulle have været sat i gang, tog de sig god tid til at sikre,
at vi havde det godt, og var med på, hvad der skulle ske.

Der var tale om at tage vandet, for at sætte skub i det hele, men der var ikke plads på fødeafdelingen,
så den beslutning måtte vente til senere.
Efter en time blev vi sendt af sted igen med besked på at komme igen ud på eftermiddagen.

Det var en underlig følelse at tage derfra... Jeg kunne slet ikke forholde mig til at tage hjem og vente, så i stedet to vi hånd i hånd ud i verden,
klarede det sidste babyshopping, spiste frokost og nød hinandens selskab.

Skal jeg være ærlig, så troede jeg simpelthen ikke på,
at der ville ske noget fredag,
og faktisk glædede jeg mig lidt til at hente prop,
og slappe af min Vild med dans...
Ja, sådan bruger vi vores fredag aften herhjemme:)

16.30 var vi tilbage... 
Der blev kørt en ve-strimmel, og der var ikke meget action på den front.
- men i stedet for endnu en pille,
blev der givet tilladelse til at tage vandet lidt senere på aftenen.
Pludselig var der lagt en plan, og nu var det sikkert,
at vi ville stå med en baby i armene inden længe.

Veerne startede af sig selv henad 19 tiden og kl. 20 tog de vandet.
Herfra gik det rigtig stærkt, veerne lå på toppen af hinanden,
og 22.29 blev vi forældre igen. 

Det var en voldsom oplevelse at føde på så få timer,
ikke god, ikke dårlig,
bare overvældende!
Jeg nåede slet ikke at være med rent mentalt,
men så er det jo godt,
at kroppen kan tage over og styre slaget.

Når jeg nu tænker tilbage,
så var det jo rart at få det overstået i en fart:)

Vi er som skrevet ved at lande i vores roller.
Det er fantastisk at se, hvordan et bånd mellem søster og bror udvikler sig.

Virgil har selvfølgelig ikke så meget at byde ind med endnu,
men vi kan se kærligheden vokse hos prop hver dag.

Hun blev så hurtigt stor, synes jeg,
og hun har taget det hele så fint.
Det er nok mest mig, som synes det er svært,
at jeg pludselig må ofre så meget af 'vores' tid.
Selvfølgelig har det ikke været uden kompromis fra os begge,
og jeg savner hende forfærdeligt meget,
når amning og babynusning fylder det meste,
men jeg ved jo,
at vores tid kommer igen.

Hun har selv opfundet udtrykket
"Almas tur hos mor" 

Åh, det skar i hjertet først...

Min lille pige med så stor forståelse!
- men det er jo bare så rigtigt...
Mor går jo på tur,
og Virgil ryger over til far, så snart han kan,
så det kan blive Alma tid...
Almas tur hos mor.

Det er vist en proces for både prop og jeg, det her!
- er det ikke meget normalt?

Mon de kommer til at ligne hinanden, de to?
På billederne her er der ihvertfald ingen tvivl om,
at det er søster og bror.

(Virgil til venstre, prop til højre)

******

Nu glæder jeg mig til snart at vise lidt krea frem igen.
Tiden har ikke været til meget,
men jeg kan mærke, at det sitrer i fingrene for at komme i gang igen.

Tak fordi du følger med
heart
heart

26 kommentarer:

Klokken 12. oktober 2012 kl. 07.28 , Blogger Julie sagde ...

Årh lækker lillemand og stolt storesøster. Armen er der noget bedre i verden <3

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 08.26 , Blogger Julia Hausfrau sagde ...

Tusind tak for historien. Kan virkelig godt forstå det må være en omvæltning fra ét barn til to, og at man helt kan få dårlig samvittighed over for det store barn. Det lyder til at Alma tager det så flot, og det skal du vist bare nyde ;) Har ihvertfald hørt historier om storesøskende som bestemt ikke var begejstrede for den lille ny, og så deres snit til at nive m.m. Skræk! Håber I får nogle gode rutiner når nu din egen barsel for alvor starter :)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 09.18 , Blogger Innestemmen sagde ...

Så vakkert du skriver om den første tiden deres som 4 :) Takk for at du deler, og lykke til videre hele familien! Mvh Siv

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 09.23 , Blogger EnHeberg sagde ...

Så dejligt indlæg :) Det er skønt at blive fire, men al forandring kræver en finger i jorden. Der er vist ingen tvivl om, de to er søskende. Rigtig god fredag til jer. Jeg vil tænke på dig i aften, når der er vild med dans :)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 09.31 , Blogger Unknown sagde ...

Dejligt billede af de to!
Skønt at hun tager så godt imod lillebror.
Det er benhårdt at være nød til at dele sin tid mellem to børn, ingen tvivl om det.. jeg ved det alt for godt - jeg har tvillinger!
Rart at høre at fødslen gik godt, omend lidt hurtigt.

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 10.04 , Blogger Pustetrolden sagde ...

Åhhh sikke en skøn beretning, jeg fik helt tårer i øjene.
Stort tillykke med Virgil,hvor er han bare nusser.
Jeg fik lige et glimt tilbage til mine egne fødsler og de følelser du beskriver mht. at dele tiden mellem to børn. Jeg kan sige dig, lige pludselig tænker hverken du eller børnene over det længere, for så er det bare hverdag og Virgil er en selvfølge i familien. Vi mennesker har en fantastisk evne til at tilpasse os.
Jeg kan huske, at min Sille nød at have "fartid", når jeg havde Emma i armene hvilket bestød, at hun idag nok er lidt mere farspige, en lidt hård nød at knække for mor her, men jeg kan jo ikke være to steder på en gang - så er Emma tilgengæld blevet TOTAL morspige.

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 10.21 , Blogger Himmelspjæt sagde ...

Årh han er bare det aller kæreste, lille Virgil <3 Skøn historie, i skal nok falde til i familie på 4.

Kh Ketty

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 10.29 , Blogger FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Hvilken skøn og fremmelig lille Virgil. Hvor ER han dejlig - det er de begge to.
STORT tillykke med det hele.
Kh. Lene.

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 10.31 , Blogger Miws sagde ...

Hold nu op et lækkert billede det første!! Hvor er han fin :-)Super fedt at det gik så godt - vi glæder os til fingrene kommer i gang igen og flere "Hov kigger jeg op nu?!?" billeder :-D God dag!

Kram

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 11.53 , Blogger Cecilie sagde ...

Der er slet ikke noget bedre i verden ♥

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 11.55 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak søde Julia... Der er jo ikke længe, til det er din tur. Den største udfordring har været mit savn til prop. Det havde jeg ikke forberedt mig på:)
Bedst som man ikke troede, at man kunne elske dem mere, slår søskende kærligheden ind, og min kærlighed til prop har nået nye højder.
Glæd dig!

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 11.55 , Blogger Cecilie sagde ...

Tusinde tak Siv, og tak fordi du ville læse med:)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 11.56 , Blogger Cecilie sagde ...

... Og ben i næsen - helt sikkert!
Rigtig dejlig fredag til dig også:)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 11.57 , Blogger Cecilie sagde ...

Puha tvillinger, det tager jeg hatten af for. Dobbelt glæde, men sikkert også dobbelt udfordringer.
Hav en dejlig weekend:)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 12.00 , Blogger Cecilie sagde ...

Jeg glæder mig meget til hverdagen skrider ind, og selvom der er mange slags følelser lige nu, er det den største gave at kunne give Alma en bror. De to får så meget glæde af hinanden om et par år - og jeg skal nok vinde hende tilbage:)
Tak for dit indput:)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 12.00 , Blogger Cecilie sagde ...

Tusinde tak Ketty ♥

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 12.01 , Blogger Cecilie sagde ...

Mange mange tak Lene ♥

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 12.01 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak søde Marie ♥
Hav en skøn weekend!

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 14.48 , Anonymous Anonym sagde ...

Tillykke med familieforøgelsen!
Godt at du fik en god oplevelse trods dine bekymringer forud. Det er både godt og ondt med de hurtige fødsler, for som du selv skriver, så kan det være svært at følge med mentalt. Nå, men det er lagt bag dig, og foran venter dejlige dage med de små. Jeg husker godt, hvordan "ham den store" (som bare var 2 år) ret hurtigt indrettede sig efter de nye omstændigheder og gav plads til "hende den lille". Når vi som forældre også er opmærksomme på at tilvælge den store, når det er muligt, så tror jeg, at de fleste rimeligt hurtigt får ro på igen i familien.
Gitte

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 16.33 , Blogger Lene's kage-design sagde ...

Hvor er han skøn. Fødsler kan være overvældende når de går hurtige ja, men rart at få overstået ;)
husk på at det er en stor og god gave at give din datter - at blive storsøster.. I skal nok få tid igen :)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 17.19 , Blogger Citronmoster sagde ...

Herlige billeder...
Jeg er sikker på, at I inden længe, får det til at fungere med tid til både "store" og små.
God weekend til dig og dine :)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 18.41 , Blogger Charlotte kaae sagde ...

nååårrrr.

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 19.58 , Blogger Marianne sagde ...

Åhh, det lyder dejligt. :)

Da du var bekymret for igangsættelsen, lod jeg være med at fortælle om mit igangsættelseshelvede for 1 år siden. Fredag morgen startede med den første pille og så kørte det ellers med to piller om dagen uden effekt, indtil en jordemoder (nr. ? i en lang række skiftende jordemødre) mandag tog vandet, så jeg endelig fødte mandag aften.

Min første fødsel for 6 år siden var også ved igangsættelse, men det tog kun 14 timer fra første pille, til han var ude, så jeg var helt uforberedt mentalt på 4 dage med et mere og mere ømt underliv pga. alle de piller og mange undersøgelser! Og så skuffelsen og den dårlige samvittighed overfor min 5-årige, der ventede med længsel på sin lillebror hjemme hos sin farmor.

Jeg er rigtig glad for at høre, at du slap for sådan en omgang!
De er vildt søde dine billeder af børnene! Du er vist helt god til at lave børn. :D

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 20.16 , Blogger Christina sagde ...

Hold da op de ligner hinanden de to. Sjovt, mine ligner nemlig ikke hinanden (og de er helsøskende). Jeg tror det er helt normalt at man som mor, især i den første tid, ikke føler der er nok tid til den store. Men som du selv siger, som tiden går, så finder I jeres roller.
Endnu engang tillykke til jer alle med lillebror :-)

 
Klokken 12. oktober 2012 kl. 22.23 , Blogger ByFonna sagde ...

Åh han er sørme DEJLIG. Og sikke rank han allerede holder hovedet.
Tillykke:-)

 
Klokken 14. oktober 2012 kl. 08.29 , Anonymous Anonym sagde ...

Hvor er han FIN!
Og sikke en dejlig beretning om fødsel :)
Og Alma er da nok også betænksom med sin nye lillebror, hvor er hun DYGTIG!

Men ja, det med roller, kommer jo som tiden går.
Med min søn tog det en HEL måned før vi kunne få en rytme :)

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start