<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: En milepæl

mandag den 8. april 2013

En milepæl


Om ikke så længe - faktisk lige om snart - er jeg mor til et børnehavebarn.
En milepæl som alle forældre skal igennem,
og som sikkert har lige så blandede følelser omkring det, som jeg.

Jeg glæder mig - lad mig lige understrege det,
og prop er klar, det er helt sikkert...
Hun trænger til flere udfordringer nu, og jeg ved,
at hun kommer til at elske det!

Vi har arbejdet hårdt på, at give Alma tillid til verden,
og at lære en lille sensitiv pige at rumme forandringer, modstand og de udfordringer,
som livet giver.
Det er lykkedes - eller det tror jeg ihvertfald.
For det endelige svar får vi nok ikke,
før hun for alvor bliver præsenteret for en institutionel hverdag om ganske få uger.

Jeg håber, at vi har givet vores lille prop tryghed og selvværd nok med i bagagen,
og jeg håber, at hun også der vil være den selvstændige, dygtige pige,
som vi ser herhjemme.

Der bliver så meget nyt for hende...
Indtil nu har hun jo kun været en del af en lille gruppe,
hvor der altid er plads til alle - også på éen gang.
Der er kram og kys og kærlighed, når hun trænger,
og der er altid rum til hende og de andre.
Nu skal hun i højere grad klare sig selv, kunne opsøge, turde deltage og ikke mindst sige til og fra.
Min lille prop, som bare bliver så stor

Det er jo et nødvendigt 'onde',
men jeg synes alligevel, det er barsk at skulle sende mit barn ud i den store verden.
Det brænder i mit hjerte, når jeg tænker på,
at hun snart skal sige farvel til sin elskede Iris,
som har fulgt hende tæt i de sidste par år.
Det er jo nu, hun lærer, at når man siger goddag til noget nyt,
siger man som regel også farvel til noget gammelt...
På godt og ondt...
Årh tis, det bliver sikkert mig, der kommer til at tude mest!

Bliver det mon sådan her ved alle milepæle i børnenes liv?
(så kom følelsesfontænen lige op i mig igen)

5 kommentarer:

Klokken 8. april 2013 kl. 21.44 , Blogger Mette M sagde ...

Åhhh ja - det er vist sådan det er ved hver milepæl..
Dejligt at I oplever at være lykkedes med at give hende tillid til verden. Min mand og jeg har selv arbejdet med nogenlunde det samme med vores søn, og ... De vokser SÅ meget i børnehave årene. Starter med at være de små, får nye venner - venner som betyder rigtig meget, og så en dag er de pludselig de store, og det går med gru op for mor at det skønne, skønne børnehaveliv snart slutter.... Går lige nu og øver mig i at tænke på sidste dag i børnehaven uden af få akut høfeber.. måske lykkedes det, måske må jeg 5 minutter udenfor... og få lidt frisk luft. Heldigvis er tankerne om det nye og spændende også begyndt at fylde hos mig, og det bliver SÅ GODT med skole.
Du ramte plet hos mig med dit indlæg - og, Ja, jeg tror det er sådan ved hver milepæl ;-)
Ha en god aften,
Hilsen,
Mette

 
Klokken 8. april 2013 kl. 23.33 , Blogger gugge/Katrine sagde ...

Børnehavebarn, ja det er vildt!! Jeg står selv i det lige om lidt. Dog med skift fra vuggestue til børnehave. Det bliver stort, og det bliver skræmmende. For os begge. Allerede børnehave?... Jeg kan ikke helt forstå hvor de 3 år er blevet af.
Jeg håber Alma får et godt skifte, og bliver glad for de nye udfordringer.

 
Klokken 10. april 2013 kl. 07.59 , Anonymous Anonym sagde ...

Hey! This is my first comment here so I just wanted to give a quick shout out and tell you I truly enjoy reading your articles.
Can you recommend any other blogs/websites/forums that deal with the same topics?
Thank you so much!

Feel free to surf to my webpage; Payday Loans Online

 
Klokken 10. april 2013 kl. 21.00 , Blogger Rikke sagde ...

Åh ja - milepælene.. Med en stor dreng på 17 og en lille på 10, har jeg prøvet et par af slagsen.. Langt den hårdeste for mig, var skolestart. Med begge unger, græd jeg som pisket..

 
Klokken 19. april 2013 kl. 22.58 , Blogger Ingrid sagde ...

Ih, ja, det går så hurtigt. Jeg har også en lille Alma, som jo egentlig er store Alma nu og fylder tre til august. Hun går dog i vuggestue og er vant til en halvstor institution...men hendes skift bliver kæmpestort. Vi flytter nemlig til Nepal hen over sommeren og skal være væk i tre år pga. mit job, så hun skal ikke kun starte i børnehave, men med helt nye børn og på et helt nyt sprog. Der er mange tanker omkring vores flytning, vores eventyr, vores nye liv langt borte, men den største bekymring for mig er helt klart, hvordan min store pige kommer til at håndtere det. Lillesøster på fire måneder bekymrer jeg mig ikke om, for hun ved jo hverken fra eller til endnu, men Alma er meget knyttet til sine venner i vuggeren, som nu så småt bliver rykket videre ind på børnehavestuerne, mens hun blot venter på at hun skal rejse til et sted, som hun ikke kender. Jeg prøver at tænke på, at mange af de kloge åger jeg kender siger, at det går ret hurtigt med de små, at det er et perfekt tidspunkt at lære et nyt sprog, og at vi kommer til at have så mange fantastiske oplevelser sammen som familie, som i det lange løb vil være en gave for både børnene og os selv. Og hun får tre år i en børnehave med tre voksne og ca. 8-10 børn, så der skal nok blive taget hånd om hende. Hov, det blev en lidt lang saga....og så kan jeg vel også lige benytte lejligheden til at sige, at jeg elsker din blog og følger med løbende. Du har mange ideer, som er røget på min lange liste af især strikkeprojekter:-) Held og lykke til din Alma med børnehaven - jeg er sikker på, at det bliver en succes! Kh Ingrid

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start